Det gode øl (5. udgave)

Det gode øl er grundbogen om øl og ølservering. Den er skevet af Bjarke Bundgaard, og indeholder følgende 7 kapitler:

Øllets historie
Fra år 8000 før vor tidsregning til i dag, med fokus på øl som kulturfænomen.

Øllets ingredienser
Vand, malt, humle, gær og råfrugt. Rigt illustreret og detaljeret.

Øllets brygning
Ølbrygning fra mæskning til lagring.

Øllets regioner
Ølregionerne set ud fra deres betydning for udvikling af de forskellige øltyper.

Øllets typer
Spontangærede, overgærede og undergærede øltyper i de forskellige regioner.

Sans dit øl
Alle aspekter, der har at gøre med at nyde øl:
Etiketter, flasker, fadøl og glas; Opskænkning, serveringstemperatur og omgivelsernes betydning. Øl og sanserne.

Øl og mad
Øl i mad og øl til mad, tradition og fornyelse.

Om 1. udgave skrev pressen: 

"Bogens massive force er - foruden en spændende, letlæst og underholdende formidling - den pædagogiske tilgang og et særdeles indbydende layout." Lektørudtalelse DBC

"... må være som sendt fra himlen til alle, der ønsker at tilegne sig faktuel viden om øl." Visitor, HORESTAs månedsmagasin, 0505

"Ny bog er det rene guf for ølentusiaster med hang til solid, tilbundsgående, naturvidenskabelig viden ...Den er tilmed uhyre smukt layoutet." Politiken, Henrik Palle

"Bjarke Bundgaard har med grundbogen "Det gode øl" skabt en velskrevet, grundig og detaljeret ølfagbog." ØLentusiasteN 27

 

 

Det er nu mere end 14½ år siden, jeg satte mig til tasterne for at skrive den første udgave af Det Gode Øl. Jeg skal ærligt indrømme, at havde man dengang spurgt mig, om bogen ville overleve i så mange år og udkomme i et femte oplag, havde jeg nok udtrykt mig tvivlende. Ikke af falsk beskedenhed, men fordi der dengang stadig herskede usikkerhed omkring specialøllets fremtid. Selvom aviserne skrev flittigt om de nye bryggerier og spændende øl, havde vi også allerede hørt historierne om de første finansielle og kvalitetsmæssige udfordringer i branchen. Så der var håb, men også en underliggende tvivl.

Set i bakspejlet kan man kun smile overbærende over denne tvivl, for virkeligheden har for længst overgået alt, hvad vi havde turde håbe på. Markedet for specialøl er vokset og er i fortsat vækst. Nysgerrigheden omkring øl har spredt sig og har i realiteten aldrig været større. Faktisk har ølmarkedet ændret sig så radikalt, at ingen branchefolk – hverken dem fra de store eller de små bryggerier - kan forestille sig, at vi nogensinde vender tilbage et ølmarked, som det så ud op til årtusindskiftet.

Men forandringerne i Danmark er ikke et isoleret fænomen. Kigger vi ud i verden, har begrebet craft beer i dag bred appel for en hel generation af nysgerrige passionerede øldrikkere. Der er opstået en global subkultur, der har tilegnet sig et avanceret sprog omkring øl, hvor brygtekniske begreber såsom IBU og Brettanomyces er blevet så indforstået, at det nærmer sig popkultur. Udbredelsen af sociale medier har skabt en verden, hvor fans er mere oplyste om kommende can releases i Brooklyn, og hvilke taptakeovers der er planlagt på diverse ølbarer, end hvad der gemmer sig på hylderne i det lokale supermarked. Og hvad angår ølbar, har diversificeringen af øltyper endegyldigt formået at vriste øllet ud af sit ellers så mandsdominerede univers. I dag ser man en helt anden, mere lige fordeling af mænd og kvinder på ølbarer og taprooms. Og selvom der måske ikke er den samme salgsvolumen i kvinder, er udviklingen meget positiv for øllet. Nærmest essentiel, fordi det øgede antal kvinder
er afgørende for, at øllet får nedbrudt dets negative ’værtshus’ image. Øl har vundet en plads som et nydelsesmiddel, der sagtens kan indgå i en fornuftig og sund livstil.

Antallet af mikrobryggerier er stigende og landemæssigt stadig mere udbredt. I dag finder man stort set craft beer overalt, ikke blot i den vestlige verden, men også i nye økonomier fx Litauen, Kina, Peru, Nigeria. Intet overgår dog udviklingen i USA, der kunne mønstre respektable 1.500 bryggerier i 2005, men nu er oppe på mere end 7.500 bryggerier, altså fem gange så mange. Bare for at give et perspektiv på udviklingen, er der i dag flere bryggerier i USA, end der var ved indførelsen af forbudstiden i 1920. I den grad et socioøkonomisk studie værd, fordi de seneste års udvikling bryder med alle gængse teorier og regler i en branche, hvor konsolidering og etablering af megabryggerier er normen.  

Men hvordan forholder de store globale bryggerier sig til det nye fragmenterede ølmarked? Svaret er i sig selv én af forklaringerne på, at vi aldrig kommer tilbage et traditionelt marked baseret på få typer og få brands. Verdens bryggerigiganter har nemlig for længst set potentialet i det nye ølmarked og har kastet sig ind i markedet med stor iver. Nogle har valgt en strategi, hvor de opkøber mikrobryggerier, fx AB Inbev, Heineken og Asahi, mens andre har valgt at gå i partnerskaber og etablere egne bryggerier, fx Carlsberg. Men uanset strategien arbejder alle i stigende grad med tidens nyeste og mest populære øltyper. Situationen er med andre ord, at der mere end nogensinde før er brug for folk, der ikke bare forstår, men også evner at kommunikere øl. Gevinsten ved en høj faglighed inden for øl er, at verden står åben. For en ung dansk tjener eller kok med en god grundviden om øl er der mange karrieremuligheder både i Danmark og udlandet. Med disse ord vil jeg ønske god læselyst. 

Juni 2019

Bjarke Bundgaard

 

 

 

 

 

Forfatter

Bjarke Bundgaard

Redaktør

Karen Agerbæk

Udgave

5. udgave

Udgivet

    27/06/2019

Udgiver

    Praxis

Læs mere