Væg med murhylde, H3, Bygningsstruktør
Dette iPraxisforløb er 1 af 3, der er udviklet til bygningsstruktørernes H3. De resterende forløb til bygningsstruktørernes H4-H6 forventes klar ved årsskiftet 2020/2021.
iPraxisforløbene til H1-H6 udvikles, så der er en naturlig progression i deres sværhedsgrad - hovedforløbsbetegnelserne (H1, H2, H3 osv.) skal dog opfattes som vejledende. Det er således op til den enkelte underviser selv at vurdere, på hvilket hovedforløb iPraxisforløbene passer bedst i forhold til elevernes niveau og skolens planlægning. Underviseren kan evt. vælge selv at tilpasser forløbene til det ønskede niveau ved at tilføje eller udelade opgaveelementer.
Forløb til bygningsstruktør H3
Armering
Teoretisk forløb hvor eleverne arbejder med emnet armering, herunder beregning af klippemål, bukkemål m.m.
Væg med lyskasse
Praktisk forløb, hvor eleverne udfører støbning af en væg med en lyskasse. Der kan vælges mellem forskellige sværhedsgrader af opgaven, især hvad angår typer af udsparinger.
Væg med murhylde
Praktisk forløb, hvor eleverne udfører støbning af en væg med en murhylde. Der kan vælges mellem forskellige sværhedsgrader af opgaven, især hvad angår typer af udsparinger.
Forløbenes struktur
Alle iPraxisforløbene er opbygget efter samme skabelon. Med udgangspunkt i udførelse af en teoretisk eller praktisk opgave kommer eleverne omkring emner som tegning, materialer, værktøj, planlægning, arbejdsmiljø og kvalitetssikring. Skabelonen er identisk med den, som iPraxisforløbene til struktøruddannelsens GF2 er bygget op over.
Som noget af det første i iPraxisforløbene skal eleverne arbejde med opgavens kompetencemål, og som noget af det sidste møder de kompetencemålene igen, når de skal vurdere egen læring.
Læs mere
Relaterede materialer