Bemærk: Denne bog er IKKE en del af tømrerfagets ebogspakke
og der skal således købes særskilt licens til denne hvis der ønskes
adgang til bogen.
webBogen Dampspærre er udarbejdet til
undervisning på tømreruddannelsens hovedforløb på erhvervsskoler, men
kan også bruges af færdiguddannede tømrere og af andre, der gerne vil
vide mere om emnet. webBogen er udarbejdet, fordi de
monteringsvejledninger, som producenter af dampspærrer udgiver, ikke
altid går i detaljen.
I første omgang kan en vejledning synes
fyldestgørende og ok at udføre en montering efter, men når man kommer
til fx hjørner og tilstødende bygningskomponenter, er det ikke sikkert,
at løsninger til de detaljer er beskrevet eller vist i
monteringsvejledningen. webBogen Dampspærre indeholder 5 kapitler. De
første 4 kapitler er teoretisk baggrundsstof, som det er vigtigt, at
have styr på for bl.a. at kunne vælge den rigtige dampspærrer og for at
forstå, hvorfor det er rigtigt vigtigt, at man placerer og monterer
dampspærrer korrekt i en konstruktion.
Det sidste kapitel, kapitel
5, indeholder løsningsforslag til montering af dampspærre ved 16
forskellige bygningskonstruktioner og sammenbygningsdetaljer (ca. 200
informative fotos). Netop de 16 konstruktioner og detaljer er valgt,
fordi de erfaringsmæssigt ikke er beskrevet ret grundigt i
producenternes monteringsvejledninger. Derfor kan det også være svært at
gennemskue, hvordan man på de steder monterer en dampspærre, så den
bliver helt tæt.
Kravene til tæthed i bygninger og isoleringskrav til nye og ældre
bygninger nødvendiggør et mere varieret valg af dampspærretyper end blot
en PE-folie, der skal forhindre fugtskader, og at bygningen dumper i en Blower Door-test.
webBogen Dampspærre beskriver den teoretiske baggrund for brug af dampspærre.Dampspærre anviser
også forskellige løsningsforslag til valg af dampspærre og samling af
dampspærrer ved tilslutning til forskellige bygningsdele som gulv/væg,
væg/tag, væg/vindue med mere. Disse samlinger er ofte kun overordnet
beskrevet i de forskellige producenters montagevejledninger.
Dampspærre er rettet mod såvel lærlinge på tømreruddannelsens hovedforløb, og bygningshåndværkere på efteruddannelse.
Har
du forslag til udarbejdelse af andre løsninger end dem, der er
indeholdt i materialet, er du velkommen til at kontakte Tømrerfagets
Lærebogsudvalg v. Flemming Jensen, EUC Nord, fje@eucnord.dk, tlf.
72246139.
Tømrerfagets Lærebogsudvalg
Oktober 2015
- Forord
- Før du går i gang
- 1. Fugt i luft
- 2. Blower Door-test
- 3. Materialelære - dampspærre og fugtspærre
- 4. Montering af dampspærre
- 5. Monteringsvejledninger
- 1. Sokkelløsning, svømmende gulv
- 2. Sokkelløsning, strøgulv
- 3. Terrændæk, svømmende gulv
- 4. Terrændæk, strøgulv
- 5. Vægelement, sokkel
- 6. Vægelement, vindue, helårshus
- 7. Vægelement, vindue, sommerhus
- 8.a Skunk, bjælkekrave
- 8.b Skunk, fuge
- 8.c Skunk, træplade
- 8.d Skunk, tømmer
- 9. Spærfod, loft
- 10.a Gennembrydning af dampspærre, rør
- 10.b Gennembrydning af dampspærre, ledning
- 11. Forsatsvæg, massive mure og hulmure
- 12. Murrem/loft, hulmur
- Gruppeopgaver
- Nyttige links
Redaktør
Heidi Parsberg Madsen