Værktøj, Bygge og Anlæg, GF2
Målgruppen for webBogen Værktøj, Bygge og Anlæg, GF2 er, som navnet antyder, elever på grundforløb 2 inden for området bygge og anlæg. Det er dog hensigten, at lærlinge skal kunne bruge webBogen som opslagsværk gennem hele deres uddannelse – så de hurtigt kan finde relevant information, hvis de støder på nyt værktøj eller har brug for at genopfriske deres viden.
webBogen indeholder en gennemgang af alle værktøjerne på værktøjslisterne til disse uddannelsesspecialer:
Derudover indeholder webBogen beskrivelser af de mest almindelige håndværktøjer og el-håndværktøjer, som bygge- og anlægslærlinge kan støde på i deres branche – samt kapitler om stillads, arbejdsbuk og sikkerhedsudstyr. Det er planen løbende at udvikle webBogen med flere og relevante værktøjer og på den måde forhåbentlig efterkomme de flestes ønsker.
Da webBogen er tænkt som et opslagsværk, indeholder den ikke opgaver og quizzer.
Ved at bruge webBogen får lærlinge forbedret deres forudsætninger for at vælge det helt rigtige værktøj til en opgave, bruge det sikkert og vedligeholde det korrekt.
Værktøjerne i webBogen er inddelt i to hovedgrupper:
Under hver af hovedgrupperne er de forskellige værktøjer beskrevet i alfabetisk rækkefølge. Beskrivelserne af værktøjerne følger som udgangspunkt denne faste struktur, så indholdet i webBogen er hurtigt at orientere sig i:
Indholdet i webBogen kan overordnet tilgås på to måder. Hvis man kun er interesseret i værktøj til et af bygge- og anlægsfagenes specialer (murer, anlægsstruktør, bygningsstruktør, brolægger eller tømrer), bør man begynde med kapitlet ’Værktøjslister’. Alternativt kan man vælge at tage udgangspunkt i en værktøjsgruppe, som særligt interesserer én, fx hamre, høvle, save, knive mv.
Godt værktøj er det halve arbejde – siger et dansk ordsprog.
Værktøj har mennesket brugt lige siden en af vores forfædre brugte en sten til at slå hul på en muslingeskal. Nogle vil i den sammenhæng kalde stenen for et redskab og hævde, at ”værktøj er en genstand, der er formet og indrettet, så man kan bruge det til at udføre et bestemt arbejde”.
Et faktum er det i hvert tilfælde, at mennesket gennem tusinder af år har udviklet værktøjer og løbende forbedret dem, samtidig med at der hele tiden er kommet – og stadig kommer – nye værktøjer tilpasset nye materialer og byggemetoder.
Hammeren er således et af de ældste værktøjer, vi kender, der ikke har ændret sig grundlæggende og stadig er i daglig brug. Hvis vi ser på nutidige værktøjer, så har ændrede arbejdsopgaver sat gang i udviklingen af fx sømpistol, isoleringskniv, murstensklipper, rørskærer og mange andre. Den hastige automatisering og digitalisering vil komme til at sætte gang i en udvikling af helt nye værktøjer, som vi endnu ikke kender omfanget af.
Fælles for værktøjerne – uanset om de er meget traditionelle eller helt nye – er, at en håndværker er helt afhængig af sit værktøj. Det rigtige værktøj til en bestemt arbejdsopgave gør arbejdet meget nemmere. De fleste værktøjer kan bruges igen og igen. Derfor er der også god grund til, at du passer godt på dem. Gør du det, er der meget af dit værktøj, du kan have glæde af resten af livet.
Denne webBog giver dig bedre forudsætninger for at vælge det helt rigtige værktøj, vedligeholde det og benytte det sikkert.
Vi har valgt at beskrive det værktøj, udstyr og sikkerhedsudstyr, der er relevant for dig, der begynder inden for en af bygge- og anlægsuddannelserne.
Organisationerne bag uddannelserne har aftalt, at alle lærlinge skal have det mest gængse værktøj til rådighed som personligt værktøj. Derfor beskrives i webBogen det meste af det værktøj, som optræder i uddannelsernes værktøjslister. Herudover er yderligere en række værktøjer beskrevet, og det er planen, at vi med tiden vil supplere med nye værktøjer.
Rigtig god læse- og arbejdslyst.
Byggeriets Uddannelser
Uddannelse
Fag
Niveauer
Udgiver
Læs mere
Relaterede materialer