Algoritmer - introduktion til informatik C
Er algoritmer farlige?
I dette iPraxisforløb lærer du, hvad algoritmer er, og du lærer at skrive simple algoritmer i pseudokode. Du kommer til at arbejde med sjove øvelser, der tager dig med ud i spændende opdagelser, som du kan lære af.
Du bliver også udfordret, og måske kan du vinde over din lærer i dette iPraxisforløb?
Forløbet kommer ind på fordele og ulemper ved algoritmer, som du skal forholde dig til. Ligesom du også forholde dig til, om alle skal lære at programmere, så alle erfarer, hvor let det er at komme til at lægge personlige holdninger og fordomme ind i koden - selvom man prøver at undgå det.
Skal der stilles krav til virksomheder og programmører, der udvikler algoritmer?
Det er vigtige emner, som du får indblik i, når du arbejder med dette iPraxisforløb.
Forløbets kernestof
Forløbets varighed
Forløbet er planlagt til 2 moduler à 90 min. Du kan selv forkorte eller forlænge det efter behov.
iPraxisforløbenes rækkefølge og progression
Forløbet Algoritmer er et introduktionsforløb til informatik C. Det er velegnet til at ryste holdet sammen, samtidig med at der arbejdes med algoritmer, pseudokode og etiske problemstillinger. Forløbet er ikke nødvendigt i forhold til at få dækket kernestoffet.
Forløbene Klimaspil og Innovative apps er tænkt som læst i nævnte rækkefølge. Men der kan sagtens plukkes lidt fra det ene til det andet, hvis man kun ønsker at læse det ene af forløbene. Forløbene er - ligesom Robotter - med blokprogrammering.
Internettet og sikkerhed er ikke afhængigt af de andre forløb, så det kan læses når som helst. Det kan suppleres med nogle af cybersikkerhedsforløbene (Identitetstyveri, På sporet af dig, Tænk som en hacker og Hacking og afsløring af sårbarheder). Det er også velegnet som optakt til Cybermissionen, der kører fra starten af oktober hvert år.
Alt er data (introduktion til databaser), Hjemmesider og Robotter er mest velegnede at køre efter Klimaspil og Innovative apps.
Følgende forløb dækker tilsammen kernestoffet på informatik C:
Type
PRAXIS-skabelon
Uddannelse
Fag
Niveauer
Udgivet
Udgiver
Læs mere