Brolægning, Brolægger H5
Til brolæggernes hovedforløb 5 (H5) er der udviklet nedenstående to iPraxisforløb. Dette er forløbet Brolægning.
Brolægning
Udgangspunktet er to praktiske belægningsopgaver med granit. Opgaverne har omtrent samme sværhedsgrad.
Opgave 1: Brostensoverkørsel
Opgave 2: Vejbump
Brolægningsprojekt
Teoretisk forløb, hvor lærlingene skal udarbejde et forslag til udvidelse af en eksisterende indkørsel samt etablering af ny terrasse ved et poolområde - med alt hvad det indebærer af tegninger, beskrivelser, materialeopmåling, udregning af tilbud, arbejdsmiljø, sikkerhed, byggepladsforhold mv. Forløbet er tænkt som afslutningen på H5’s teoretiske del.
Generelt om iPraxisforløb til H1-H6
Der er udviklet 10 iPraxisforløb til anlægsstruktør-, bygningsstruktør- og brolæggeruddannelsens H1-H2. Til brolæggeruddannelsens H3-H6 er der udviklet 7 iPraxisforløb.
iPraxisforløbene til H1-H6 er udviklet, så der er en naturlig progression i deres sværhedsgrad. Hovedforløbsbetegnelserne, H1, H2, H3 osv., skal opfattes som vejledende. Det er således op til den enkelte underviser selv at vurdere, på hvilket hovedforløb iPraxisforløbene passer bedst i forhold til lærlingenes niveau og skolens planlægning. Underviseren kan evt. vælge selv at tilpasse forløbene til det ønskede niveau ved at tilføje eller udelade opgaveelementer.
Forløbenes struktur
Alle iPraxisforløb til hovedforløbet er opbygget efter samme skabelon. Med udgangspunkt i udførelse af en teoretisk eller praktisk opgave kommer lærlingene omkring emner som bl.a. tegning, materialer, værktøj, planlægning, arbejdsmiljø og kvalitetssikring. Skabelonen er identisk med den, som iPraxisforløbene til struktør- og brolæggeruddannelsens GF2 (grundforløb 2) er bygget op over.
Læs mere
Relaterede materialer