Voces de Berga : praxisOnline

Ekstramateriale til Voces de berga findes her: www.lru.dk/vocesdeberga

Voces de Berga indeholder i sine 12 kapitler en bred vifte af tekstmateriale og genrer. Tematikken spænder vidt: ungdom, identitet, ungdomsvold, folkelige og kirkelige traditioner, Cataloniens uafhængighed set fra forskellige synsvinkler.

Samarbejde med følgende fag er relevant: samfundsfag, religion, biologi (et kapitel om svampejagt og de økologiske konsekvenser). Et kapitel om Bergas folkekære fest i forbindelse med Corpus Christi, La Patum, giver via den særegne musikalske og dramaturgiske tradition også mulighed for samarbejde med musik, drama og billedkunst.

Tæt glosering, varierede øvelser – også af cooperative learning typen – og et fyldigt billedmateriale samt realiaafsnit gør bogen nem og inspirerende at gå til. De letteste tekster kan bruges fra 1.g.

Nogle tekster er transskriptioner af korte interviews med personer fra Berga. Der er film til disse (af 3 min varighed) med spanske og danske undertekster.

Bogen indeholder også uddrag af en ungdomsroman af Jordi Sierra i Fabra og folkeeventyret ’Patufet’.

Catalonien er én af de i alt 16 autonome regioner i Spanien. Det er den region som har den største industrielle produktion. Cataloniens selvstyre-organ er La Generalitat, som kan dateres helt tilbage til 1354. Den består af et parlament el Parlamento, et præsidentembede la Presidencia og et udøvende råd el Consejo Ejecutivo.

La Generalitat bestemmer selv i sager angående kultur, miljø, kommunikation, transport og offentlig sikkerhed – man har fx eget politikorps los Mossos d’Esquadra – men når det gælder uddannelse, socialvæsen og retsvæsen, må Catalonien underordne sig resten af Spanien.

Selvstændighed

Mange catalanere ønsker at løsrive sig totalt fra det øvrige Spanien og styret i Madrid. De ønsker at være en selvstændig stat i Europa. Dette ønske er blevet forstærket i takt med at den økonomiske krise i Spanien er forværret, og at man via skatter har måttet være med til at betale for de mere kriseramte dele af Spanien, især Sydspanien.
Blandt de vigtigste grunde til at mange catalanere vil løsrive sig fra Spanien er økonomien. Det kan man læse om i flere af teksterne i denne bog. De sidste meningsmålinger foretaget af Metroscopia for El País (oktober 2013) viser at 31% af den catalanske befolkning vil stemme ja i en folkeafstemning om afhængighed fra det øvrige Spanien, mens Centro de estudios de Opinión de la Generalitat (november 2013) viser at hele 54,7% vil stemme ja.

Før den økonomiske krise brød ud, ønskede kun 10% af catalanerne at løsrive sig fra Spanien. Krisen er imidlertid ikke den eneste grund til at omkring 50 % af Catalonien nu ønsker selvstændighed. Som man kan læse i bogens tekstmateriale, er selvstændighed for mange catalanere en del af deres selvforståelse: at de med deres sprog, kultur og historie føler sig som en selvstændig nation, uden for Spanien. De føler at Spanien ikke anerkender dem. De føler at de er blevet udnyttet, og at de er blevet bestjålet: at de har betalt meget mere end de burde til den spanske regering. Nogle mener at den spanske regering burde have anerkendt Spanien som et pluralistisk land med forskellige sprog og kulturer og med lige rettigheder for alle.

Referendum

Præsidenten for Catalonien, Artur Mas, fra partiet CiU har indgået en aftale med partierne ERC, ICV og CUP om at afholde en folkeafstemning om hvorvidt Catalonien skal løsrive sig fra resten af Spanien. De har fastsat datoen til den 9. november 2014. Der er to spørgsmål: ¿Quiere usted que Cataluña sea un Estado? Sí o no. Hvis man stemmer ja, skal man svare på: ¿Quiere que sea un Estado independiente? Sí o no. Men den spanske regering vil ikke tillade at der bliver afholdt en folkeafstemning om løsrivelse i Catalonien. Spaniens konservative ministerpræsident, Mariano Rajoy, og hans regering (PP) er imod en sådan folkeafstemning. Den er forfatningsstridig, siger Rajoy. I forfatningen hedder det nemlig at Spanien er uløseligt forbundet. Derfor vil en løsrivelse fra Spanien kræve en ændring af forfatningen. EU og Nato har advaret om at Catalonien vil blive ekskluderet hvis regionen løsriver sig fra Spanien.

Skolereform

Catalanerne vil have mulighed for at vedtage deres egne love og beskytte det catalanske sprog. Vedtagelsen af den nye skolereform for Spanien (den 28. november 2013) har derfor ikke dæmpet catalanernes selvstændighedsønske. Med den nye lov er den catalanske skolemodel modelo de inmersión lingüística nemlig truet. På nuværende tidspunkt undervises der i de catalanske skoler på catalansk undtagen i fagene spansk og engelsk, men med den nye skolelov Ley Orgánica para la Mejora de la Calidad Educativa, Lomce, skal spansk være førstesproget i skoleundervisningen i hele Spanien. Modstanden mod loven er enorm, da det betragtes som endnu et angreb på Cataloniens identitet. Den regionale undervisningsminister nægter at indføre skolereformen.

På den anden side stiger antallet af klager over at det spanske sprog – castiliansk – bliver mere og mere marginaliseret, ikke kun i Catalonien, men også i de to andre to-sprogede regioner: Galicien og Baskerlandet. Spaniens undervisningsminister, José Ignacio Wert, har forsikret at det ikke drejer sig om at nedgradere de regionale sprog, men om at opgradere undervisningen i spansk så at alle børn i Spanien kommer til at mestre det spanske sprog. Den særlige favørstatus for catalansk i Catalonien og baskisk i Baskerlandet udgør et element af diskrimination af unge fra andre regioner af Spanien, da de skal kunne catalansk hhv. baskisk for at få et arbejde eller at studere i disse regioner.

Berga

Berga er hovedbyen i Comarca del Berguedà, et distrikt i Barcelona-provincen. Berga ligger ved bjerget Queralt i præ-Pyrenæerne og tæt ved floden Llobregat, som løber ved dens sydlige del. Byen ligger i 704 meters højde og har 16.609 indbyggere (2013). Bergas gamle bydel blev bygget i 1360’erne. Én af de vigtigste fester i byen er La Patum, en folkelig fest der stammer fra middelalderen og holdes i Corpus Christi-ugen. I 2005 erklærede Unesco denne fest med dens ritualer, symbolske figurer, dans, musik og dyrkelsen af ild værdig til en plads på verdens kulturarvsliste.

Voces de Berga

Voces de Berga indeholder med sine 12 kapitler en meget bred vifte af tekstmateriale og genrer. Tematikken spænder vidt: ungdom, identitet, ungdomsvold, folkelige og kirkelige traditioner samt Cataloniens uafhængighed set fra forskellige synsvinkler og kampen om sproget (spansk og de regionale sprog).

Nogle af teksterne er transskriptioner af korte interviews med unge fra Berga samt deres breve skrevet til danske gymnasieelever i 2. g. Litterære tekster er repræsenteret med et uddrag af ungdomsromanen Noche de Viernes af Jordi Sierra i Fabra, folkeeventyret Patufet samt microcuentos af Cuca Canals og Juan Antonio Masoliver Rodenas. Desuden findes der avisartikler, avisinterviews og opinionsundersøgelser og også en enkelt sang og et par tekster om kulinariske traditioner. Ophavsmændenes alder og beskæftigelse spænder også vidt. Bogen er desuden illustreret med et varieret billedmateriale.
Teksterne er tæt gloseret og forsynet med samtaleøvelser (Actividades comunicativas) og grammatiske øvelser, alle af varieret sværhedsgrad.

Billedmaterialet inddrages jævnligt i samtaleøvelserne. I nogle af kapitlerne findes der ordlister vocabulario necesario til et bestemt emne for at lette samtaleøvelserne. Udover gloselisterne i hvert kapitel findes der også faktiske oplysninger (Realia): oplysninger om samfundsforhold, mv.

Sproget i brevene (Capítulo 1, 3 og 5) og i de korte transskriberede interviews (Capítulo 1 og 6) er enkelt således at de kan læses allerede i slutningen af 1.g. Indholdet af brevene giver mulighed for at styrke ordforråd om almene emner og indøve samtale om emner som familie, fritid, hobby og andre interesser.

Indholdet af de korte interviews giver mulighed for at tale om folkelige og kirkelige traditioner samt om sprog og identitet. Interviewet i Capítulo 1 kan kobles til Capítulo 2, som er et uddrag af en artikel fra El País om den folkelig fest La Patum der er forbundet med Corpus Christi. Interviewene i Capítulo 6 kan kobles til Capítulo 7, hvor der gengives resultaterne af en undersøgelse som en elev på Christianshavns Gymnasium lavede i forbindelse med sin SRO i 2012 om de unges holdninger til spørgsmål om Cataloniens uafhængighed og spansk sprog og kultur. I samme kapitel taler Neus, en historielærer fra Berga, om sine tanker om uafhængighed. Materialet fra Capítulo 1, 2, 3, 5, 6 og 7 kan allerede læses og arbejdes med i begyndelsen af 2.g. De resterende kapitler kan alle læses i slutningen af 2.g og i 3.g.

Emnet om Cataloniens uafhængighed ses fra forskellige vinkler i Capítulo 8. Først findes et interview med flere unge spaniere, som er for og imod Cataloniens uafhængighed, fra Gonzoo, en online ungdomspublikation, samt et kort transskriberet interview med Victor, en engelsklærer fra Berga. I Capítulo 9 tages emnet El castellano y los idiomas cooficiales op, først med en tekst fra Montse, rektor på gymnasiet
IES Guillem de Berguedá, som skriver om den nye skolereform i Spanien, dernæst med to små tekster, der handler om catalansk, baskisk og galicisk i skolerne i Spanien i dag. Capítulo 10 lægger hovedvægt på religiøse symboler og venskab. Her besøger en klasse fra Christianshavns Gymnasium Monasterio de Santa María de Queralt hvor Mosén Ramon Barniol fortæller om Bergas skytshelgenindes symboler. Hele teksten er transskriberet i kapitlet. I Capítulo 11 findes El Patufet, en elsket historie i Catalonien, som handler om en lillebitte dreng og hans strabadser for at blive anerkendt. Uddraget af Noche de viernes af Jordi Sierra i Fabra findes i Capítulo 12. Her er emnet ungdomsvold. Om økologi (og krisen i Spanien) kan der læses i Capítulo 4.

Teksternes varierende sværhedsgrad og tematik, samt den vifte af Actividades comunicativas og forskellige typer grammatiske øvelser, gør det muligt at arbejde differentieret.
I langt de fleste opgaver i Actividades comunicativas kan der med fordel anvendes strukturerne fra Cooperative Learning (CL) af Spencer Kagan og Jette Stenlev, fx Tre-trinsinterviewiet, Møde på midten, Par – sammenligning, Bordet rundt, Ping-pong-par, Vælg fra vifte. Flere af opgaverne er inspireret derfra.

Emnerne om Cataloniens uafhængighed og den nye skolereform i Spanien giver mulighed for at samarbejde med samfundsfag (Capítulo 6, 7, 8 og 9).
Kapitlerne om La Patum, Bergas folkekære fest som fejres i forbindelse med Corpus Christi, giver via den særegne musikalske og dramturgiske tradition mulighed for samarbejde med musik, drama og billedkunst (Capítulos 1 og 2). Et samarbejde med religion er ikke kun muligt i forbindelse med kapitlerne om La Patum, men også i forbindelse med Capítulo 10 hvor Mosén Ramon taler om de symboler der kommer til udtryk i Santa Maria de Queralt. Kapitlet om svampejagt og dens økologiske konsekvenser (Capítulo 4) giver mulighed for samarbejde med biologi.

I bogens webside www.lru.dk/vocesdeberga findes ud over en liste over relevante links til de forskellige emner der behandles i bogen filmene med de interviews som findes transskriberet i bogen. Filmene er af ca. 3 minutters varighed og har spanske og danske undertekster. Eftersom filmene er optaget i autentiske omgivelser, opleves også den naturlige støj herfra. I bogen er transskriptionerne af filmene mærket med et ikon i form af en høretelefon.

Tak til Ares, Glòria, Berta, Montse, Victor, Neus, Vicen, Miquel og Mosén Ramon fra Berga, til mine elever fra Christianshavns Gymnasium og til Mads og Ole som alle så venligt har bidraget til at Voces de Berga er en virkelighed.

Forfatteren
Juni 2014

Udgave

1. udgave

Uddannelse

Fag

Niveauer

Udgivet

Udgiver