Sprogbogen til Tysk

Med Sprogbogen til tysk bliver der bedre sammenhæng mellem sprogtræningen og det øvrige tekstarbejde i tysktimerne. Bogen er ikke en egentlig grammatikbog, men en sprogbog, hvor læring og læsning af tekster kombineres med øvelser og indlæring af grammatiske kundskaber.

Den er opdelt i fire kapitler:
• Sætningens struktur
• Verbalhelheder
• Nominalhelheder
• Sætninger og talehandlinger

Sprogbogen til tysk er en ny måde at tænke grammatik på. Udgangspunktet er, at grammatik og sprogtræning skal være en helhed. Eleverne skal gøre både sproglige, grammatiske og indholdsmæssige iagttagelser i konkrete tekstsammenhænge. Derfor tager en stor del af opgaverne udgangspunkt i tekst.

Bogen kan anvendes på alle ungdomsuddannelser. Den er velegnet til elever på første år og kan bruges løbende gennem hele gymnasieperioden.

FORORD TIL LÆRERE 
Dette er en sprogbog og en opgavebog. Det er ikke en grammatik i traditionel forstand, selvom vi har inddelt opgaverne efter grammatiske kategorier, og det er ikke en øvebog med oversættelses- og indsætningsøvelser, selvom begge opgavetyper forekommer. 
Med begrebet ’sprogbog’ har vi opgivet tanken om, at eleverne lærer grammatik ved at arbejde sig systematisk gennem grammatikbog med tilhørende øvelser. Denne systematik betyder som regel, at der ikke er sammenhæng mellem den sprogtræning, der foregår i en del af undervisningen, og det øvrige tekstarbejde i timen. 
Motivation 
Motivation er en meget væsentlig faktor i fremmedsprogstilegnelsen, og vi mener, at det fremmer motivationen, at eleverne arbejder med opgaver, hvor det sproglige element er uløseligt knyttet til et indhold og en funktion. Når eleverne erfarer og oplever et behov for at sige noget på tysk, vil de i højere grad være motiveret til at lære – og til at øve den pågældende struktur. I den individuelle læringsproces er det vigtigt, at eleverne præsenteres for både receptive og produktive opgaver, bundne som ubundne, og så ofte som muligt opgaver, hvor der ikke kun er én løsning. Gennem en sådan mangfoldighed kan eleverne finde deres egen sti og blive bevidst om, hvad der virker for dem, når de skal lære nye strukturer. Men læringen foregår bedst i samarbejde, og derfor har vi produceret opgaver, som kræver en del interaktion – det bidrager til udvikling af sprog. 
Samtidig med at eleverne øver sproglige strukturer i indholdsmæssige sammenhænge, formulerer de sig om sprog, og således bliver de samlet dygtigere til at styre deres egen læringsproces. Et individuelt fokus i en social læringssammenhæng medvirker til at skabe motivation i fremmedsprogsundervisningen. 
Bogens struktur og anvendelse 
Bogen er inddelt i følgende kapitler: Sætningens struktur, verbalhelheder, nominalhelheder, sætninger og talehandlinger. 
Der er mange tekstbundne opgaver og en del ’frie’ opgaver. Under udviklingen af opgaverne har vi i de fleste tilfælde taget afsæt i den tekst, som klassen eller holdet var i gang med at læse, og vores mål har været at sætte fokus på et bestemt sprogligt aspekt, som var fremherskende i den aktuelle tekst. Man kan naturligvis godt lave forløb med et bestemt grammatisk fokus, men det vigtige er, at man løbende diagnosticerer elevernes fejltyper og overvejer, hvilke opgavetyper der kan bruges til repetition eller yderligere træning. 
Derfor er det heller ikke tanken, at man gennemgår denne bogs opgaver afsnit for afsnit, selvom man naturligvis godt kan anvende den overordnede inddeling som grundlag for at planlægge det sproglige arbejde. 
Man kan bruge opgaverne i forbindelse med læsning af de tekster, man nu har valgt til emnelæsningen, og dermed bevæge sig frem og tilbage i bogens opgaver. Teksterne er gloseret. 
Man kan bruge opgaverne som inspiration til selv at lave lignende opgaver, tilpasset de tekster, man har valgt uden for bogens teksteksempler. 
Man kan bruge iagttagelsesopgaverne, hvor eleverne induktivt opstiller forklaringer på bestemte sproglige fænomener, som introduktion til et grammatisk emne. I det tilfælde arbejder man så med et tekstudsnit, som blot tjener som eksemplificering, uden at man af den grund arbejder med hele teksten. 
Det er vigtigt at holde sig for øje, at sprogtilegnelse er en kompliceret proces, som indbefatter en række mentale processer. Noget er det vigtigste er, at eleverne er klar over, at der er forskel på ’input’ og ’intake’, og at deres egen aktive deltagelse i form af hypoteseopstilling og –afprøvning er helt essentiel for at få noget ud af undervisningen. Den slags grundlæggende viden om sprogtilegnelse vil vi meget anbefale læreren at klargøre for eleverne, og det er også meget givende at bede dem reflektere over deres egen læring: Hvilke typer opgaver synes jeg, jeg lærer noget af? I hvilke situationer gik der et lys op for mig? Hvorfor bliver jeg ved at lave de samme fejl igen og igen? 
Vi har overvejet, hvor langt vi skal gå i opgaverne med at præsentere eleverne for talesprogstræk, som er helt almindelige i talt tysk, men som ikke følger den normative grammatiks regler, fx ordstilling i ledsætninger indledt med ”weil”. Vi har valgt ikke at tage skridtet fuldt ud for ikke at gøre sagen unødigt kompliceret for eleverne. 
Teoretisk udgangspunkt 
Vores udgangspunkt er den funktionelle grammatik, hvor den sproglige bevidsthed trænes i indholdsmæssige betydningssammenhænge. Dermed støtter vi os på fokus på form-bevægelsen men også på den konnektionistiske tankegang. 
Vi har lavet et så bredt spektrum af opgavetyper, at de både bygger på det analytiske og det hukommelsesbaserede videnssystem, og at de appellerer til elever med forskellige læringstilgange. 
Centralt i opgaverne står det mål, at elever skal 
• gøre sproglige iagttagelser og indse sammenhængen mellem form og indhold (sproglig opmærksomhed) • øve kombinerede færdigheder (receptive og produktive opgaver) 
• træne sproglige helheder, der fremmer deres kommunikative kompetencer (receptive og produktive opgaver) 
• arbejde med dialogisk læring (cooperative learning), hvor eleverne sætter ord på deres sproglige problemer i en tryg atmosfære og finder frem til en fælles løsning 
Et grundlæggende princip i vores opbygning af de enkelte opgaver og i forløb af opgaver med et bestemt grammatisk emne har været begrebet opgavetypologi:  
Grundlæggende vil vi skelne mellem fire typer af opgaver 1, som giver læreren mulighed for at sikre en progression, som kan defineres som systematisk. Læreren får mulighed for at tilrette lægge arbejdet med den sproglige progression, således at eleverne får indblik i og bevidsthed om stadierne i deres egen læring. Der vil være en sammenhæng mellem skriftlige og mundtlige opgaver, både hvad angår indhold og progression. 

Iagttagelsesøvelser, receptive opgaver: Her skal man ikke selv producere sprog, men skal gøre iagttagelser om sprogets opbygning. Det kan dels ske ved, at læreren eller lærebogen forklarer de enkelte dele af grammatikken, eller ved at eleverne undersøger en tekst for bestemte sproglige træk, som de derefter diskuterer med henblik på at opstille regler. 

Bundne øvelser, reproduktive opgaver: I denne type af øvelser skal man arbejde med sproget i en bunden opgave. Det kan fx være en udfyldningsøvelse eller en øvelse, hvor man skal omsætte fra én sproglig form til en anden. Disse øvelser skal træne brugen af de korrekte grammatiske former, og øvelserne er derfor både skriftlige og mundtlige, således at formerne også bliver indøvet som sproglige helheder, man kan trække på i den mundtlige kommunikation. 

Friere øvelser, reproduktive-produktive opgaver: Disse øvelser er stadig bundet til bestemte sproglige strukturer, der skal trænes, men der er flere løsningsmuligheder og større mulighed for at variere sproget, der bruges. Når man træner sin sprogfærdighed på denne måde, får man mulighed for at automatisere bestemte strukturer, der gør, at man kan producere en række vendinger uden hele tiden at skulle tænke på grammatik og ordforråd. Det er vigtigt, at der også i denne opgavetype er såvel skriftlige som mundtlige øvelser. 

Frie opgaver, kreativ sprogbrug: Disse øvelser er mere krævende, fordi man nu skal formulere sig frit skriftligt og mundtligt. De er i princippet helt frie og indebærer således, at en række grammatiske aspekter kommer i spil på én gang. Dog kan man også have frie øvelser som afslutning på eller indledning til arbejdet med et bestemt grammatisk emne, som så naturligvis er i fokus. 
Vi har i bogen markeret for hver opgave, hvilken øvelsestype det drejer sig om. Hvis eleverne ønsker at arbejde selvstændigt med bogens øvelser, kan de bruge opgavemarkeringen som vejledning. Det er dog ikke sådan, at man altid starter med A-opgaver og slutter med D-opgaver. Sprogtilegnelse sker i en cirkelbevægelse, hvor man prøver at formulere sig og derved måske bliver opmærksom på, at man mangler en bestemt viden om sproget. Det kan man så efterfølgende ’gå tilbage’ og studere, lave bundne øvelser med og derved træne bestemte sproglige helheder.  

Redaktør

Iben Stampe Sletten

Udgave

1. udgave

Uddannelse

Fag

Niveauer

Udgivet

    06/07/2022

Udgiver

    Praxis

Læs mere

Fagpakker

Produktet indgår i

Åbn
Fagpakke
Tysk