På sporet af Oplysningstiden

På billedet afslører en gruppe rasende parisere Charlotte Corday, som netop har myrdet Jean-Paul Marat, en af den franske revolutions ledere. Corday sympatiserede selv med oplysningstidens nye ideer, men frygtede, at Marats voldelige tilgang ville gøre Frankrig til et diktatur. Det ville
hun for enhver pris forhindre! Resultatet af hendes handling blev dog det modsatte, idet Marat herefter blev opfattet som en martyr og et forbillede af de mest fanatiske revolutionære.

Marats tilhængere mente, at enhver modstander af revolutionen skulle bekæmpes med alle midler. Charlotte fik derfor selv en blodig død. Ligesom mange andre blev hun henrettet i guillotinen – og i stedet for et
mindre voldeligt Frankrig førte hendes drab på Marat sandsynligvis blot til endnu flere henrettelser.

Når historien skal behandles fagligt, må vi prøve at forstå fortiden og de mennesker, der levede i den. Det kræver, at vi skaffer os viden om de forhold, de levede under, og sætter os ind i de grunde, de kunne have til
at handle anderledes, end vi ville gøre i dag. Historien udspiller sig nemlig ikke som en dårlig film, hvor man altid klart og tydeligt kan skelne mellem de gode og de onde, rigtigt og forkert. Hverken Charlotte Corday
eller Marat er entydige helte eller skurke. De ønskede begge at gøre noget godt for Frankrig.

Oplysningstiden var en periode med mange nye tanker og idealer, som vi stadig synes er vigtige i dag. Men alle ideerne var ikke nødvendigvis lige gode, og det var heller ikke altid, at forsøget på at føre dem ud i
livet blev særligt vellykket i første omgang. Europas historie i 1800-tallet rummer en lang række revolutioner. Ikke alle førte til, at samfundet blev lavet om til noget bedre. Nogle gange blev enerådige magthavere bare
skiftet ud med andre enerådige magthavere – og en hel del mennesker måtte dø undervejs.

Som altid, når vi beskæftiger os med fortiden, skal vi også være opmærksomme på nuancerne, når det gælder oplysningstiden. Netop ved at forstå dens dilemmaer og konflikter kan vi blive mere reflekterede i forhold
til de væsentlige værdier, som for alvor brød frem netop i 1700-tallet, og som vores demokratiske styreform er grundlagt på: religionsfrihed, tolerance, ytringsfrihed, respekt for individet – for bare at nævne nogle.
Bogens opbygning

Denne bog er derfor opbygget over en række temaer, som følger en vis kronologi op gennem 1700-tallet. Hvert kapitel tager udgangspunkt i en modsætning, som fandtes i oplysningstiden – og som stadig er relevant i
dag. Målet er at lægge op til såvel faglig som holdningsmæssig diskussion ud fra den grundholdning, at oplysningstiden rummer centrale værdier, som er værd at forsvare. Der bliver fx fokuseret på følgende spørgsmål:
• Er det i orden at anvende udemokratiske midler for at forsvare demokratiet?
• Fører øget individualisering til et behov for en stærk førerskikkelse?
• Hvordan skaber man demokrati?
• Er brugen af vold i samfundet reelt mindre i dag end for 200 år siden,
eller har vi bare erstattet den fysiske vold med andre former for social
kontrol?
• Fører en fri konkurrence automatisk til hensynsløs grådighed?
• Er der en modsætning mellem individets rettigheder og vores pligter
over for fællesskabet?
• Hvor meget hensyn skal samfundet tage til religiøse overbevisninger?
• Er en reel ligestilling mellem kønnene mulig, eller tilpasser vi os altid
en forventning om kønsroller, der indebærer, at nogle har magt over
andre?

Kapitlerne i bogen er tænkt som oplæg til undervisningsmoduler. Hvert kapitel er bygget op omkring en lærebogstekst, der kan gives for som lektie. Til hver tekst er der en række spørgsmål, som eleverne kan arbejde
med i forbindelse med læsningen.

I teksten lægges der op til, at eleverne arbejder med en række temaer og spørgsmål, hvoraf mange har nutidsrelevans. Denne behandling kan ske ved hjælp af de opgaveforslag, som findes bag i bogen. Opgaverne
tager bl.a. udgangspunkt i analyse af forskellige former for kildemateriale og gør brug af varierede arbejdsformer. Kilderne er valgt med baggrund i kapitlets temaer, og i de fleste tilfælde er teksten bygget op omkring kildeteksterne
og deres forfattere.

Det er hensigten at lægge op til elevaktivitet, metodisk bevidsthed og refleksion. Bagerst i bogen er der forslag til en forløbsplan, som inddrager en række af bogens opgaver og kildemateriale. Det vil være oplagt
at inddrage aktuelle problemstillinger i de diskussioner, som kapitlerne lægger op til: fx vedrørende social kontrol, forholdet mellem individ og fællesskab, opkomsten af stærke ledere, konsekvenserne af fri konkurrence,
udviklingen af demokrati, religionsfrihed, kvindesyn, ytringsfrihed og tolerance.

Hvert kapitel har et fokus, som er angivet for neden på hver side. Dette fokus er knyttet til de faglige mål og historiefaglige kompetencer, der indgår i læreplanen for historie på STX.
God fornøjelse med bogen – og en stor tak til elever og kolleger, samt Juliane Engelhardt fra Saxo-instituttet og Kristian Jepsen Steg, som alle har givet ideer og gode råd til at gøre den bedre.

Udgave

1. udgave

Uddannelse

Fag

Udgivet

    17/09/2022

Udgiver

    Praxis

Læs mere