Murerfagets tagbog, 1. version
Dette er første version af Murerfagets tagbog som webBog.
WebBogen er revideret og opdateret, så dens indhold er i overensstemmelse med Tegl 36, Oplægning af tegltage fra marts 2021.
Som nyt element indgår der gruppeopgaver i Murerfagets tagbog. Opgaverne kan anvendes, hvis man som supplement til bogens kapitler vil arbejde i dybden med bogens indhold.
Murerfagets tagbog er murerbranchens bog om tag og tagarbejde. Den giver bl.a. svar på spørgsmål som:
Tagarbejde kan ikke beskrives tilstrækkeligt dækkende kun med ord. Derfor understøttes teksten af mange detaljerede tegninger og illustrative fotos.
Murerfagets tagbog er udarbejdet til mureruddannelsens hovedforløb, men andre aktører i branchen vurderes også at kunne have glæde af den.
Denne nye, reviderede udgave af Murerfagets tagbog udgives
nu som webBog. Dermed er alle mureruddannelsens undervisningsbøger blevet
digitale, og vi har sagt farvel til rigtig mange års undervisningsbøger i
papirform. Samtidig har faget sagt farvel til en kultur, som har været en fast
del af undervisningen. At påstå, at murerfaget og mureruddannelsen ikke er
omstillingsparate og er bagud i forhold til udviklingen, er en sandhed med
modifikationer – faget følger med tiden, men holder samtidig de stolte, faglige
traditioner i hævd.
Murerfagets tagbog tager os igennem historien, med de
forskellige tagtyper og -belægninger som findes og beskriver processen fra
tagstensproduktion på teglværket til oplægning. På den måde får lærlingen
indblik i tagarbejdets betydning gennem tiderne.
Murerbranchen, virksomheder og erhvervsskoler har i høj grad
brug for en undervisningsbog omhandlende tagarbejde udført i tegl og
betontagsten. Der er stadig mange fejl og mangler ved tagarbejde. Derfor er det
vigtigt, at murerfagets lærlinge har fuldstændig styr på udførelsen, både omkring
tæthed og isolering, og at de får et grundigt kendskab til nye materialer og
udførelsesformer.
Mange firmaer har specialiseret sig i at udføre tagarbejde. Det Faglige Fællesudvalg er af den opfattelse, at tagarbejde skal udføres af håndværkere med en solid håndværksmæssig uddannelse i bagagen. De fleste fejl og mangler skyldes for det første dårlig projektering og rådgivning, men også dårlig udførelse. For at minimere fejlene ved udførelsen er det vigtigt, at man som murer kender den korrekte udførelse af de enkelte arbejdsdiscipliner. Hermed også det underlag som taget skal lægges på. Undertaget er en vigtig del af taget – hvis ikke den vigtigste. Hvis denne bogs anvisninger og råd følges, er det med til at sikre, at der ikke opstår fejl hverken ved projekteringen eller udførelsen.
Det Faglige Fællesudvalg siger tak til forfatterne og redaktøren for det arbejde, der er lagt i at revidere denne bog, og ønsker faget tillykke med den opdaterede undervisningsbog.
November 2021
Jacob Scavenius
Næstformand for Det Faglige Fællesudvalg for Murer-,
Stenhugger- og Stukkaturfaget
Redaktør
Heidi Parsberg Madsen og Susanne Larsen
Uddannelse
Fag
Niveauer
Udgiver
Læs mere
Relaterede materialer