BasisFormler og tabeller

Gå til PRAXIS webshop

Læreradgang

Produktikon

Åbn materiale

Kontakt PRAXIS

"BasisFormler og tabeller" er beregnet til undervisningen i matematik, fysik og kemi i ungdomsuddannelserne (stx). Formlerne dækker for alle tre fags vedkommende pensum i læreplanerne.


Formler og tabeller præsenteres overskueligt med tydelige og mange illustrationer, og et meget detaljeret register gør det nemt at finde den rigtige formel eller den rigtige definition af et begreb. Bogen kan anvendes både i den daglige undervisning og ved eksamen.


Samlingen er udarbejdet af Ebbe Michelsen og Sarujan Ranganathan, der begge brænder for naturvidenskab. Hensigten har været at skabe netop den overskuelige formelsamling, de selv savnede på ungdomsuddannelsen.

BasisFormler og tabeller er tænkt som en overskuelig samlet formelsamling til matematik-, fysik- og kemiundervisningen på stx. Anvendte symboler og variabelbogstaver følger de i fagene typisk anvendte.               

Bogen er inddelt i henholdsvis formler til matematik, fysik og kemi, efterfulgt af tabeller. Som introduktion til formlerne i fysik og kemi findes en oversigt over disse fags symboler.

 

Sidst i bogen findes såvel generelle som specifikke tabeller til fysik og kemi. Det detaljerede register giver dig mulighed for hurtigt at finde netop den formel eller det begreb, du søger.

 

Ved opgaveregning med tabelopslag henvises til Databog fysik kemi (F & K Forlaget).

 

Intentionen med denne formelsamling har været at lave præcis det værktøj, vi selv savnede, da vi gik i gymnasiet. Vi håber, at samlingen vil være lige så overskuelig og nem at bruge, som den er påtænkt. Den kunne dog ikke være udarbejdet uden gode kommentarer fra Michael Agermose Jensen fra Institut for Matematik og Datalogi på Syddansk Universitet, lektor i fysik og astronomi på Christianshavns Gymnasium Michael Cramer Andersen og lektor i kemi på Virum Gymnasium Ole Vesterlund Nielsen.

 

Sidst, men ikke mindst, skal lyde en tak til Dorthe L. Nielsen, Carsten Svejstrup Sørensen og Carsten Poulsen, lektorer ved Vesthimmerlands Gymnasium og HF. Uden deres inspiration havde vi ikke turdet give os i kast med denne samling.

 

Kommentarer til tekst og formler modtages med taknemmelighed og kan stiles til forlagets e-mail: haase@haase.dk.

Ebbe Michelsen og Sarujan Ranganathan

Udgave

1. udgave

Uddannelse

Niveauer

Udgivet

    06/09/2021

Udgiver

    Praxis

Læs mere