Rasende amerikanske demonstranter, der
river en statue af Christoffer
Columbus ned og brænder den, fordi de
mener, han var lige så slem som
Adolf Hitler. Spanske demonstranter, der
kæmper mod at rive Columbusstatuer
ned, fordi de mener, han er et symbol på
Spaniens stolte historie
og kultur. Kampen om Columbus er intens i
disse år. Men hvorfor
lige ham? Fordi han var manden, der satte
gang i en voldsom historisk
udvikling, da han opdagede den nye verden.
Fordi han på en måde skabte
grundlaget for, at Vesten blev i stand til
at dominere verden i flere hundrede
år. Og fordi han er blevet et symbol på
Vesten. Nogle mener, det
var en positiv udvikling, han satte i
gang, da resten af verden dermed fik
del i Vestens fremskridt, rigdom, frihed
og lighed. Andre mener, at den
vestlige dominans har været og er negativ.
De synes, at Vesten udnyttede
og ødelagde resten af verden for selv at
blive magtfuld. Men alle er enige
om, at opdagelsen af den nye verden
ændrede historiens gang.
Opdagelsen af den nye verden handlede ikke kun om magt og rigdom.
Mange europæeres verdensbillede var i
slutningen af 1400-tallet
delvist videnskabeligt, men i lige så høj
grad mytisk og kristent. Opdagelserne
satte gang i en udvikling, der med tiden
skulle ændre verdensbilledet,
så den mytiske og kristne del trådte i
baggrunden for med tiden
næsten at forsvinde helt. Den nye verden
var ikke kun geografisk og konkret,
den var også mental. Europæernes horisont
blev altså udvidet med
de store opdagelser, men den blev også
indsnævret. Mødet med andre
kulturer og mennesker endte flere steder i
udryddelse, udnyttelse og slaveri,
og selvom ikke alle abonnerede på den idé,
spredte en opfattelse sig
generelt blandt europæerne om, at de var
af en højere race, og at de derfor
havde en forpligtelse til at herske over
andre. I dag er der en stor debat
om, hvorvidt den holdning stadig gør sig
gældende, og om europæerne
faktisk aldrig rigtigt fik taget et opgør
med den.
Derfor er emnet for
denne bog vigtigt og relevant.
Bogen er opbygget af kapitler, som det er meningen skal kunne bruges
til hele undervisningsmoduler. Kapitlerne
følger en form for kronologi,
og hvert kapitel har et særligt tema og et
særligt fokusområde.
Teksten
er skrevet i et sprog, som eleverne
umiddelbart kan forstå, og med mange
varierede øvelser, læreren forhåbentligt
kan bruge problemfrit i sin undervisning.
Nogle af bogens kilder er af samme årsag
tillempede, så de er lidt
lettere at gå til. Titler på kilder, der
er foretaget mindre ændringer i, står
med almindelig skrift, mens titler, der
præcist følger originalen, står med
citationstegn (artikler) eller kursiv
(værker). Runde parenteser i kilderne
hører til originalen, mens de firkantede
parenteser er mine. Bagest i bogen
er der forslag til opgaver til hvert
kapitel og en forløbsplan inddelt i lektioner
med hver deres emne, fokus og
kildemateriale. Alle bøger i serien til historiefaget
(På sporet af …), kan ses på
seriens hjemmeside: prx.dk/paasporet
Denne bogs links (hvoraf en del er indsat
i bogen som QR-koder) findes
samlet på bogens hjemmeside
prx.dk/dennyeverden, hvor opgaverne ligeledes
kan downloades i printvenlig version.
Jeg vil gerne rette en tak til dem, der har gjort udarbejdelsen af bogen
mulig: min søde kollega og Kahootmester
Anja Vestergaard Olesen
for hjælp og støtte, mine tålmodige elever
i 2r og 2y på Herning Gymnasium,
Anders Troelsen og Kasper Ditlevsen for
inspiration til øvelser,
Kristian Jepsen Steg for konstruktiv
kritik og Jens Viggo Olavi Nielsen
for godt samarbejde. Alle har de bidraget
til skabelsen af en bog, der forhåbentlig
er tidssvarende og lærerig for eleverne i
gymnasieskolen.
God fornøjelse med bogen og med
undervisningen.
Mathias
Strand