Vinkelmur, GF2, Murer, Opg. 2
Til murernes grundforløb (GF2) er der udviklet i alt 13 iPraxisforløb. Forløbene er fordelt i to ”pakker”, som vi har kaldt Rødstenspakken og Gulstenspakken. Det samlede tidsforbruget til hver af pakkerne er 12 uger svarende til varigheden af det uddannelsesspecifikke fag på grundforløbet. Det er således hensigten, at eleverne kun skal arbejde med forløbene i enten Rødstenspakken eller Gulstenspakken.
Forløbene i de to pakker kan hurtigt findes på praxisOnline ved at søge på Rødstenspakke eller Gulstenspakke.
Dette iPraxisforløb er det andet af fem i Rødstenspakken, som indeholder disse forløb:
Omdrejningspunktet i de første fire forløb er løsning af en praktisk opgave. Den praktiske opgave er suppleret med flere teoretiske opgaver, som bl.a. omfatter skitsetegning, materialeberegning, værktøjsliste og udarbejdelse af tidsplan.
Opgaven i dette forløb præsenteres således for eleven:
Forestil dig, at du er i praktik i et murerfirma. I firmaet er I ved at opføre et nyt hus.
Du har fået til opgave at mure en vinkelmur i badeværelset. På bagsiden af vinkelmuren skal der være en brusekabine. I brusekabinen skal du støbe slidlag efter anvisning.
Mester siger, at du også gerne må sætte vægfliser op i brusekabinen og beklæde gulvet med klinker, hvis du kan nå det på de 2 uger (10 dage), du har til opgaven.
Indholdet i dette forløb er det samme som i den tidligere udgave af forløbet, men strukturen følger nu skabelonen fra Byggeriets Uddannelser, som de øvrige iPraxisforløb til mureruddannelsen også er bygget op efter.
Læs mere
Relaterede materialer