Fundament med søjle, Beton, Opg. 2, GF2, Struktør og brolægger
Dette er 1 ud af 12 iPraxis-forløb til GF2 Struktør og brolægger (ekskl. grundforløbsprøven). Forløbene fordeler sig emnemæssigt således: 3 til belægning, 3 til beton og 6 til kloak. Den samlede varighed af forløbene er lidt over de 12 uger, som det uddannelsesspecifikke fag på grundforløbet varer. Beskrivelse til eleven: I dette forløb skal du støbe et fundament med en søjle. Du får udleveret en betontegning, og ud fra den skal du selv udarbejde forskallings- og armeringstegninger i AutoCAD. Ud over den praktiske opgave skal du undervejs løse forskellige teoretiske opgaver, som blandt andet giver dig større viden om fagets materialer og værktøj. Du får også viden om arbejdsmiljø, planlægning af den praktiske opgave, samt hvordan du foretager løbende kvalitetskontrol af dit arbejde. Fundament med søjle er en delopgave af et samlet projekt, som består af yderligere to delelementer: Opgave 1A, Væg med udsparinger, og Opgave 1C, Bjælke fra væg til søjle. Delopgaven kan løses uafhængigt af de to andre opgaver. Estimeret varighed: 10 dage.
Læs mere
Relaterede materialer