Nivellering og afsætning, Generel opgave, H1, Struktør og brolægger
Eleven skal arbejde med linjenivellement, fladenivellement og bygningsafsætninger, herunder beregne koter og føre målebogsblad. Vejledende tid: 3 dage. Forløbet er 1 af 10 forløb, som er udviklet til anlægsstruktør-, bygningsstruktør- og brolæggeruddannelsens hovedforløb 1 og 2. Alle 10 forløb er opbygget efter den samme skabelon. Med udgangspunkt i udførelse af den praktiske opgave kommer eleverne bl.a. omkring emnerne tegning, materialer, værktøj, planlægning, arbejdsmiljø og kvalitetssikring – i de fleste tilfælde både i teori og i praksis. I alle iPraxisforløbene skal eleverne som noget af det første arbejde med opgavens kompetencemål, og som noget af det sidste møder de kompetencemålene igen, når de skal vurdere egen læring. Rundt omkring i forløbene støder eleverne på små fagrettede quizzer, der skal understøtte læringen af det faglige stof.
Læs mere
Relaterede materialer